Italiens flag består af tre farver, fordelt på tre brede lodrette striber. Det er inspireret af det franske flag, som Napoleon bragte med til Italien tilbage i 1997. Det italienske flag bliver til daglig omtalt som il Tricolore, som betyder trefarvet.
Det Italienske flags historie
Det første flag der Italien adopteret, som minder om det de har i dag, var tilbage i 1797. Det var den tid hvor Napoleon regerede i det Franske rige. På et af hans sejrstogter drog han gennem Italien i 1796 med den franske fane, og det tog italienerne til sig og brugte det som inspiration til deres egen fane. De brugte de 3 farver som de har i dag, det gjorde man fordi den Cicpadanske republik, som var dem der lod sig inspirere af det franske flag, lige havde erobret Milans flag der indeholdte farverne rød og hvid, og deres militærs civil uniform havde farven grøn. Det gav altså resultatet som du kan se herunder, og dermed starten til det endelige italienske flags udseende.
Allerede året efter ændrede man flaget udseende til noget der minder rigtig meget om det vi har i dag, med tre lodrette striber i grøn, hvis og rød. Men siden dag har flaget ændret sig flere gange og møntrene i flaget har taget mange forskellige former, inden det endte op med at se ud som det gør nu.
Siden 1946 har man brugt det italienske flag som vi kender idag, men det var først i 1948 at det blev Italiens officielle nationalflag. Det blev gjort til nationalflaget samtidig med at man vedtog den republikanske grundlov i Italien, den 1. januar 1948.
Farvernes betydning
Farverne i det italienske flag er der meget delte meninger om, men en ting er sikkert, folket tilskriver dem en betydning. Tidligere på siden kunne du læse at farverne stammer fra det Milanesiske flag og militsens uniform, og altså derfor ikke er valgt på grund af nogen betydning i den sammenhæng. Men om farverne så har haft en betydning for italienerne før eller om betydningen er kommet efter, kan man kun gisne om. Der er i dag 3 populære forklaringer for farverne og sammensætningen af dem.
Repræsenterer landskabet
Nogle mener at de 3 farver repræsentere variationen i Italiens landskab, og deres voldelige historie. Den grønne farve vil i så fald repræsentere det smukke grønne landskab med bakker og enge, den hvide farve repræsenterer alperne og det snefyldte landskab i Norditalien og den røde farve, er symbol på alle de krige der har været for at opnå italiensk uafhængighed.
Repræsenterer de teologale dyder
Den mere religiøse forklaring på farverne bunder ud i de 3 teologiske dyder, som er tro, håb og kærlighed. Det giver god mening at forklare farverne med betydningen af de 3 dyder, da Italien er et meget religiøst land. Den grønne farve repræsenterer håb, den hvide tro og den røde kærlighed.
Repræsenterer det italienske køkken
En anden stolt tradition i Italien er deres køkken. Italienerne er kendt for at lave ekseptionelt god mad, og er blandt andet kendt for at være grundlæggerne af pizzaen og pastaen, to ting som vi i Danmark er blevet helt vilde med. Bruger man det italienske køkken i fortolkningen af farverne, vil grøn være for oliven, hvid for hvidløg og rød for tomat.
Design af det italienske flag
Designet af det italienske flag er relativt simpelt. Det indeholder som sagt de 3 farver: grøn, hvid og rød, og består af af tre striber en i hver farve. Striberne går lodret igennemflaget, og den første stribe fra venstre er grøn, den midterste striber er hvid, og striben helt til højre er rød. De tre striber har nøjagtig samme bredde, og fylder derfor hver i sær, præcis 1/3 af flagets overflade. Der er ikke noget våbenskjold eller andre symboler i det officielle italienske nationalflag, der findes dog forskellige variationer hvor dette er aktuelt.